Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
Fødevarestyrelsen Vælg sundere Nøglehullet
Skip Navigation LinksForside » Nyheder » Nøglehullet på Spisesteder ophører
27-10-2016 17:13

Sociale medier

Tip en ven

Print siden

L�s h�jt

Mindre tekst

Større tekst

Nøglehullet på Spisesteder ophører

​Nøglehullet på Spisesteder har nu eksisteret siden februar 2012, og derfor har Sekretariatet for Nøglehullet på Spisesteder lavet en gennemgribende analyse af ordningen, der i høj grad også inkluderer den løbende feedback fra alle vores kunder. 

Sekretariatets analyse viser klart, at ordningen desværre ikke er bæredygtig, da den ikke har tiltrukket tilstrækkeligt med spisesteder. Efter 4,5 år på markedet tæller ordningen i dag kun 344 spisesteder, hvilket er langt under forventningerne. Ordningens manglende gennemslagskraft skyldes primært kundernes ressourceforbrug til den daglige næringsberegning og dokumentation samt kravet om uddannelse og årlig betaling.

Denne situation betyder, at mærkningsordningen ”Nøglehullet på Spisesteder” ophører med udgangen af 2017 - dog med sidste mulighed for ny- og re-certificering d. 31. december 2016.


Info til alle vores nuværende kunder:

Grundet lukningen af Nøglehullet på Spisesteder har alle vores nuværende kunder nu følgende to muligheder:

1.    I kan arbejde videre med Nøglehullet på Spisesteder præcis som hidtil frem til jeres næste årlige kontrolbesøg. Har I eksempelvis haft et årligt kontrolbesøg i juni 2016, kan I arbejde med Nøglehullet på Spisesteder frem til juni 2017.
Hvis I efter planen skal have et årligt kontrolbesøg i oktober, november eller december 2016, vil et ønske om at videreføre ordningen i endnu et år også være en mulighed mod betaling på sædvanlig vis.

2.    I kan også allerede nu melde jer ud af Nøglehullet på Spisesteder og få returneret den del af jeres indbetalte gebyr, som ellers ville dække frem til jeres næste årlige kontrolbesøg.
Hvis I vælger denne løsning, skal I straks fjerne al markedsføringsmateriale, herunder certifikat, klistermærke i indgangspartiet, plakater, eventuel information på hjemmeside osv.

Hvis I har nogle spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte os på kontakt@noeglehulletpaaspisesteder.dk.